The Mediterranean as it once was

Naturpark:  Učka

Kontakt


 
 
Er et bjerg i den østlige del af Istrien. Det strækker sig over 20 km fra passet Poklon (her går vejen Rijeka-Pazin) til Plomin bugten. Det ligner en kløft, hvis mange toppe er lavere mod syd: Plas (1285 m), højeste top Vojak (1401 m), Suhi vrh (1333 m), Brgud (907 m), Kremenjak (827 m) og Sisol (835 m). Der er mange kilder på begge sider af bjerget, nogle løber ind til vandforsyningscentralen, andre bliver blot til rindende vand. Nogle af dem bliver ret kraftige i vinterhalvåret f.eks. Banina og Medveja. Der er flere flotte kløfter og dale (Vela draga), men også mange karstformationer med små og større huler. Učka er en vigtig klimatisk barriere, som tvinger luftmasserne i vejret, hvilket giver en hel del nedbør. Med sin tætte plantevækst er det helt anderledes end alle andre kystbjerge. Kystområdet er dækket med Middelhavs-vegetation, hvor laurbær dominerer. De lavere dele af bjerget er belagt med egetræsskov og kastanjetræer, samt en hel del bøgetræer, asketræer og ahorntræer. Skovene på Učka er behageligt friske om sommeren, og fra toppen er der en enestående udsigt. Učkas kystskråning er ret tæt beboet, især i den nordligste halvdel, hvor man finder beboelsesområder i en højde af over 500 m. På den kontinentale skråning er der ikke beboede områder i over 250 m højde, og de er i øvrigt få. Undtagelser er Vela og Mala Učka, der ligger i 900-950 m højde, som er knyttet til faste kilder og nogle dyrkede landområder og græsninger.

Adgang til Učka. Hovedpunktet på Učka er passet Poklon. Det betyder: knæle-stedet; det fik navnet, dengang pilgrimme fra Istrien på vej til det hellige sted Majka Božja Trsatska kom hertil, og når de derfra kunne se Trsat, knælede de for Jomfru Maria. Man kan komme dertil ad veje fra alle ferie-badesteder - Opatija, Ičići, Ika, Lovran, Medveja, Mošćenička Draga – og derfra går man så opad til Učka eller Ćićarija. Fra Istrien-siden kan man gå fra Lupoglav og fra tunnellen Učka. På Učka findes flere vandre- og turistanlæg.