The Mediterranean as it once was
Er et bjerg i den nordlige del af Zagreb; den højeste top er Sljeme (1.032 m). Det strækker sig i retningen sydvest-nordøst i en længe på 42 km; arealet er omkring 240 km2 og består af en grøn skiffer-bjergart. I den sydvestlige del finder man hulen Veternica. Masser af skov (egetræer, bøg, ædelgran). Gennem den centrale del går vejen Zagreb - Stubičke Toplice, og gennem den østlige del vejen Kašina-Laz-Marija Bistrica. Bjerget var beboet i forhistorisk tid (Veternica), og nævnes for første gang i historiske dokumenter i 1209 som Mons Ursi (latin: Bjørnebjerget).

Turismen på Medvednica har en lang tradition. Allerede i 1870 blev der her bygget det første bjergbestigerobjekt, en lille træ-pyramide. De smukke områder, den forskelligartede natur, velbevarede stier til trekking og spadsereture samt gode turist-objekter, og så selvfølgelig nærheden af Zagreb, sikrer dette bjerg mange besøgende året rundt. Medvednica er samtidig det bedst udstyrede ski-center i hele det nordlige Kroatien. Der findes en lang stolelift, flere pister med slæbelift og nogle terræner til kælkning. Gennem hele året forbinder en gondol-lift foden af Medvednica i Zagreb med den højeste del af Medvednica.

På grund af de mange naturseværdigheder og behovet for bevaring af dette bjerg, som faktisk ligger lige i udkanten af byen Zagreb, er hele Medvednica bjergmassivet beskyttet som naturpark. Inden for parkområdet findes enkelte områder med endnu flere restriktioner, som skov- og vegetationsreservater.

De godt bevarede skove på Medvednica er et hovedrekreations område for Zagreb, en by med næsten 1 million indbyggere. Foruden mulighederne for en behagelig skovtur tiltrækker Medvednica mange besøgende på grund af de mange huler, hvoraf den mest spændende er Veternica, en af de største i Kroatien. Der er også flere kløfter, vandfald (Sopot), karst fænomener osv. Blandt kultur-historiske seværdigheder skal nævnes middelalderfæstningen Medvedgrad, som er blevet delvist restaureret. Ved siden af den er der rejst et Fædrelandets alter, som minde for de faldne for Kroatien. Det bliver besøgt af mange kroater, men også af udenlandske statsmænd under deres besøg i Kroatien. Foruden Medvedgrad er det også interessant at besøge resterne af Susedgrad, Zelingrad, samt de små kapeller, som findes rundt om på Sljeme. Den mest besøgte del er dog den højeste top, Sljeme (1032 m), hvortil man kan komme kørende ad vejen, med gondol-lift eller til fods. Her er der bygget et TV-tårn med udsigtspost (pt. Dog lukket ), hotel Tomislavov dom, Sljemenska kapelica og flere andre bjerghytter og restauranter.