Er bjerget på den centrale del af Dalmatiens kyst. Mod nordvest ligger passet Dupci (288 m), som adskiller det fra Dinara; mod sydøst går det stejle bjerg nedad i form af en kalkvæg helt til Baćina, dvs. helt til udspringet af floden Neretva, som er 36 km lang og op til 9,5 km bred. Biokovo skråner mod havet med meget stejle og bare kalkklipper, og neden for dem ligger et smalt, grønt kystbælte. De vigtigste toppe er: Sv. Ilija (1.640 m), Šibenik (1.314 m), Štropac (1.145 m), Vršac (1.411 m) og Sinjal (1.333 m). På kalkklipperne er der kun få stier, hvor folk og dyr kan færdes. Sjældne skove, frugtbare dale og fattige græsningsområder er Biokovos beskedne erhvervskilder. Der, hvor kalkklipperne kommer tæt på kyststrækningens flysch-zone (en form for sandsten), udspringer varige og midlertidige kilder, som er af stor betydning for vandforsyningen i beboelsesområderne og for vanding af haverne. I det 19. århundrede udvikledes kystbyerne Makarska og Baška Voda, som med bygning af vejnettet omkring Biokovo har fået en betydningsfuld trafik-handelsrolle. I nyere tid tiltrækker landskabet under Biokovo og det jævne kystområde mange udenlandske gæster og tilbyder gode muligheder for turisme. På Biokovo findes vandrehjem under Vošac, hytter under Sveti Jure og hytten »Slobodan Ravlić« på Lokva. Oven over landsbyen Kotišine blev Biokovos botaniske have Kotišina grundlagt i 1984, et hortikulturelt monument (16,5 ha) til beskyttelse og dyrkning af Biolovos planter.
Adgange fra kystområdet: Makarska-Makar-Vošac-Sveti Jure (5 t 30 min); Makarska-Tučepi-Staza-Sveti Jure (asfalteret vej 31 km).
Kirkefestligheder ved kapel Sv. Jure (på selve toppen af Sveti Jure) afholdes sidste lørdag i juli.