www.croatia.hr
The Mediterranean as it once was

Lastovsko otočje

I skrevne kilder nævnes ø-gruppen under navne som Ladesta og Ladeston, og bare det at følge navne- udviklingen fortæller meget om historien. Den bliver første gang nævnt af leksikografen Stjepan Bizantinac (fra år 4 f. Kr.). Romerne gav øen et mere højtideligt navn: Augusta insula i betydningen „tsarens ø“. I middelalderen er den beskrevet som Augusta, Lagusta og Lagosta, og efter den romerske form Lasta, som er en mundtligt forkortelse af det oprindelige - Ladesta, tilsat den slaviske endelse – ovo, og således opstod den under sit nuværende navn. Under det slaviske navn – som Lastovon blev den registreret på græsk i midten af det 10. århundrede af den byzantinske tsar og forfatter Konstantin Porfirogenet, hvilet beviser, at den allerede på det tidspunkt var beboet af kroater. Afsidesliggende som den er, langt ude i Adriaterhavet, oplever Lastovo mere sjældent de pludselige ændringer i vejret. Vurderet efter antallet af soldage (som er omkring omkring 270) tilhører den en af vores mest solrige øer. Den er bygget mest på gule kalksten. Karstdolomit-enge ligger mellem kalkbjerge (Hum er det højeste med 417 m). Blandt de mange enge er den største Vinopolje, hvor der findes lag af rød jord og kvartssand, omgivet af milde skråninger af karst med talrige huler. Den mest kendte hule er Rača, hvor naturen rigtig har ”leget“, og som blev beskrevet af forfatteren fra Dubrovnik, Mavro Orbini i 1601. Øens kyst er for det meste stejl og ikke indskåret, mens havet allerede ved kysten er dybt. Ved siden af Mljet er Lastovo, den mest skovbelagte ø takket været den kendsgerning, at skove indtil for nylig var beskyttede med de kloge love fra Republikken Dubrovniks tid. Der findes to store og sikre bugter: på sydsiden, mellem kap Skriževo og kap Veljega, ligger Skrivena luka, og mellem Priježba og Lastovo ligger Veli og Mali Lago, forbundet med en snæver kanal, Most. I Adriaterhavet findes der ikke bedre steder til fiskeri end dem omkring Lastovo, både hvad angår de små, blå fisk, hummere og muræner og mange arter hvidfisk.

De ældste tegn på beboelse er fundet i Rača hulen, fra den tidlige bronzealder. Fund af græsk og hellenistisk keramik fortæller os, at øen tidligt var en del af de græske handelsruter på Adriaterhavet. Et af de forhistoriske bosteder lå på det sted, hvor der den dag i dag ligger en landsby, højst sandsynligt med et illyrisk byggeri på toppen, hvor der meget senere blev bygget en Dubrovnik-borg. Romerne har bygget havnen i Ubli, for enden af den sikre Lastovo bugt. Lastovo blev indskrevet i historien, direkte og symbolsk i året 1000. I den militære og diplomatiske indsats, som den venetianske hertug Peter Orseole førte, da han som repræsentant for den byzantinske tsars rettigheder i Adriaterhavet fik underlagt sig alle byer fra toppen af Istrien til Dubrovnik, var Lastovo den eneste, der, omend forgæves, ydede modstand, i troen på at borgen over landsbyen, bygget i senantikken, ville kunne modstå et angreb. Øen har indtil midten af det 13. århundrede bevaret en udstrakt autonomi, hvilket gav den mulighed for frivilligt at tilslutte sig territorielt til Dubrovnik kommune, med bevaring af de traditionelle rettigheder. Dubrovnik prøvede alligevel at begrænse denne autonomi, hvilket gav anledning til mange uroligheder, og som kulminerede med Lastovo opstanden (1601-1606), med begivenheder, som rystede Republikken. På trods af det varige, spændte forhold til Dubrovniks styre på øen, har Lastovo-borgere i århundreder levet i velstand, som intet andet område udenfor selve byen Dubrovnik. Lastovos byggekunst fra denne lange periode er den vigtigste variant af Dubrovniks arkitektur. Rejseskribenter fra den tid understreger skønheden og behageligheden ved husene på Lastovo, de frugtbare enge og havet omkring øen, de fine vine og olien, en overflod af kirsebær, honningmeloner og andet frugt. Forfattere fra Dubrovnik fortæller, at Lastovo-indbyggere havde et helt erhverv med koraller, da der omkring øen findes en stor mængde røde, hvide og sorte koraller. Under de blodige begivenheder i begyndelsen af det 19. århundrede var Lastovo kommet under fransk styre. Med Wiener-kongressens beslutning kom Lastovo, sammen med den tidligere Republik Dubrovniks territorium, under Østrigs herredømme – helt frem til kapitulationen i 1918. Derefter kom øen under italiensk styre. Efter Anden Verdenskrig blev Lastovo underlagt en slags blokade, som base for den jugoslaviske flåde. Blokaden varede helt frem til Republikken Kroatiens selvstændighedserklæring.
Naturpark

Lastovsko otočje

Kontakt


 
 
 

Cookie policy

In order to provide you the best experience of our site, and to make the site work properly, this site saves on your computer a small amount of information (cookies). By using the site www.croatia.hr, you agree to the use of cookies. By blocking cookies, you can still browse the site, but some of its functionality will not be available to you.

What is a cookie?

A cookie is information stored on your computer by the website you visit. Cookies allow the website to display information that is tailored to your needs. They usually store your settings and preferences for the website, such as preferred language, e-mail address or password. Later, when you re-open the same website, the browser sends back cookies that belong to this site.

Also, they make it possible for us to measure the number of visitors and sources of traffic on our website, and as a result, we are able to improve the performance of our site.

All the information collected by the cookies, is accumulated and stays anonymous. This information allows us to monitor the effectiveness of the websites and is not shared with any other parties.

All this information can be saved only if you enable it - websites cannot get access to the information that you have not given them, and they cannot access other data on your computer.

Disabling cookies

By turning off cookies, you decide whether you want to allow the storage of cookies on your computer. Cookies settings can be controlled and configurated in your web browser. If you disable cookies, you will not be able to use some of the functionality on our website.

More about cookies can be found here:

HTTP cookie
Cookies