Er den mest skærgårdsagtige gruppe øer i hele Middelhavet, beliggende i det nordlige Dalmatien, i nærheden af Šibenik. Denne labyrint af hav og sten består af omkring 140 ubeboede øer, småøer og klipper med et areal på omkring 70 km2. I nærheden af nationalparken Kornati, som omfatter de fleste af øerne og det omkringliggende hav, ligger endnu en perle af den beskyttede natur i Kroatien; naturparken Telašćica. Den omfatter også den store og dybe bugt af samme navn på naboøen Dugi otok, hvor der også findes flere smukke små øer samt en lille saltvandssø tæt ved havet. Kornati-øerne er karakteriserede ved deres mange karakteristiske og undertiden bizarre former, usædvanlige reliefstrukturer og meget høje klinter. Den højeste klint, på omkring 180 m, findes på Dugi otok i naturparken Telašćica. Kornati er nok den mest elskede destination for sejlere i Adriaterhavet, og derfor er det helt naturligt, at der i nærheden findes omkring ti marinaer.
Er én af de mest vindunderlige af de kroatiske floder. Den er kendt for sine mange vandfald, der ligesom ved Plitvičkih jezera er opstået ved sedimentering afden specielle slags kalksten. Nationalparken omfatter det meste af floden med dens bredder, strækkende sig fra den historiske by Knin, i nærheden af dens udspring, til den anden historiske by Skradin. Efter vindunderlige vandfald løber floden først ind i søen Prukljansko jezero, og derefter ud i en dyb havbugt, hvor der ligger endnu en historisk by, Šibenik. Floden løber dels gennem dybe kløfter, skåret ind i sandstenen, og dels danner den en sø. Blandt de mange vandfald er de smukkeste nok Skradinski buk og Roški slap, hvor øen Visovac med et franciskanerkloster ligger på søsiden.