Destinationer

Byen, som i sig selv er et stort monument, er under UNESCO´s beskyttelse. Med sin 1940 m lange bymur med bastioner, med hovedgaden Stradun, Orlandos søjle, gotiske renæssance paladser som Sponza, Rektors Palads og de berømte kirker og klostre, er Dubrovnik uden konkurrence et særligt kapitel i den kroatiske kulturarv.

Her skal man smage østers fra Ston og blåmuslinger, som betragtes som nogle af de mest velsmagende muslinger fra Adriaterhavet. Af kødretter – udover lammekød og kalvekød, stegt ”pod pekom” (i en gryde, begravet i gløder) samt alt godt fra havet, er en gryderet, bestående af ål og frøer fra Neretva-flodens dal et særligt gastronomis kapitel i

Hvor mange ved, at faldskærmens opfinder, Faust Vranić, var fra Šibenik? Byen er kendt for sine borge- og fæstningstårne, såsom Skt. Mihovil, Skt. Nikola, Skt. Ivan og Šubić, men den er mest berømt for sin domkirke, Skt. Jakob, fra det 15. århundrede.

Til en start kan man indtage en bid ost og skinke fra Drniš (drniški pršut), efterfulgt af et glas Babić rødvin fra Primošten. Som hovedret får man en rig fiskemenu, som går fra små stegte sardiner til en frisk tunbøf steget på grillen; men ikke mindst er det obligatorisk at smage de berømte Skradin pølser og ”soparnjak” lavet af almindelige

Kvarner dækker et område med de mytiske Absytrus øer som har uforglemmelige rivieraer: Opatija, Crikvenica, Vinodol og Rijeka. Udover at være kendt som et område, der er berømt for sine elitære feriesteder, fra tiden under det østrig-ungarske monarki, så ligger den nordlige kysts metropol, Rijeka, også her.

De vigtigste vin- og gastronomiske udtryk i Kvarner området er: Vrbnik Žlahtina, Trojščina, kvarner jomfruhummer, lammekød, ’šurlica’, bagte kastanjer (som her vokser vildt i skoven) og lagkagen fra Rab.

Hvor mange er klar over at Splits enestående bykerne, som befinder sig på UNESCOs liste over verdens kulturarv er bygget på fundamentet af kejser Diokletians sommerresidens fra året 305?

I Split skal man smage den berømte dalmatinske gryderet ”pašticada”, en kødret som det tager hele to dage at tilberede. Er man til noget mere enkelt, så har man den velduftende ”viška”, ”forska” og ”komiška pogača” (en slags brød), som passer glimrende til et glas vin som Vugava og Plančić fra øen Hvar.

Istrien kaldes for Terra Magica og er i virkeligheden et kulturaboretum, hvis kultur i begyndelsen udviklede sig fra folk som histrianerne, keltere og romere, over Byzans, slaver og venetianere og senere helt frem til det østrig-ungarske kejserrige! Uanset hvor man går, fra Pula og dens romerske amfiteater, til byen Rovinj, kaldt Lille Venedig,

I et istrisk gæstgiveri skal man starte fra en ende af; man begynder med ”biska” (en sød brændevin), eller andre stærke aperitiffer, derefter lidt ost og lufttørret skinke, efterfulgt af den istriske suppe. Om foråret, en ret med asparges, og så hen til hovedmenuen, som man selv kan sammensætte efter eget ønske: den kontinentale eller den med alt

Det største bycenter i Slavonien er byen Osijek, som domineres af den kendte borg, Tvrdja, på samme måde som Slavonski Brod domineres af en barok fæstning fra det 18. århundrede. Osijek, som Slavoniens største metropol og universitetsby, er samtidig en by som har fostret to kroatiske nobelprismodtagere: Ružička og Prelog.

Det slavonske bord dufter først og fremmest af velsmagende skinker, "kulen" og pølser. Den typiske slavonske sammenkogte ret er ´fårehyrdens gule bønner´ og fiskepaprikash, med det uundgåelige glas blommebrændevin til.

Baseret på den østrig-ungarske madtradition, er Zagrebs gastronomiske tilbud ét, der værner om by-køkkenet, med retter som "grenadir-marš" (pasta med ristede kartofler), pasta med løg og ost eller eksempelvis en dessert, der hedder "kajzer-šmarn" (som nærmer sig pandekager).

Opstået på fundamenterne af to middelalderlige borge, som spredte sig til de nærliggende bjerge, Gradec og bispesædet Kaptol, med en historie, der er beskrevet helt tilbage fra året 1094, har Zagreb altid været den ægte kroatiske kulturmetropol.

Udover at den kan være stolt over at være fødestedet for en af verdens største opfindergenier, Nikola Tesla, hvis museum ligger i hans fødeby Smiljan, har regionen Lika også en stor Maria helligdom i Krasno. Noget sydligere, ikke langt fra havet, ligger Senjs borg, Nehaj, fra det 16. århundrede, i dag et unikt museum, tilegnet pirater, de såkaldte

Den største delikatesse i denne region er Likas kartofler, som har et beskyttet artsnavn p.g.a.deres geografiske oprindelse. Hvis man ønsker at smage den ægte Lika menu, skal man starte med blomme- eller pærebrændevin som aperitif eller blåbærlikør, og så til den regionale ost "škripavac" og røget kød af vildt.

Begynd med den friske komælks ost og den hjemmelavede creme fraiche, over den traditionelle komælksost fra Podravina, den såkaldte ”prga”, sammen med en skive af Samobor salamien og den pikante sauce "samoborska mustarda", og fortsæt så videre frem til hovedretten: kalkun med ”mlinci” (kogt og bagt dej).

Det centrale Kroatien er et område med romantiske middelalderlige borge, valfartssteder og slotte, iblandt hvilke det mest berømte er Trakošćan, som i dag er omdannet til museum. Udover den mest barokke af alle kroatiske byer er Varaždin meget kendt for sine velfriserede parker og det berømte monument for havearkitektur, kirkegården, sine tujaer,